Skip to main content

10 SPARE TIPS TIL BRYLLUP PÅ BUDGET

10 spare tips til bryllup på budget


ET BRYLLUP KAN LET KOSTE MANGE PENGE, MEN DET BEHØVER DET IKKE.

Hvordan holder man et bryllup på budget. Få 10 spare tips til at holde budgettet nede

ER MAN UDE I GOD TID OG SELV STÅR FOR AT ARRANGERE BEGIVENHEDEN, ER DER MANGE PENGE AT SPARE, HVIS MAN BLOT TÆNKER LIDT UD AF BOKSEN. MAN KAN SAGTENS FÅ ET FLOT BRYLLUP DER SAMTIDIG ER ET BILLIGT BRYLLUP.

I nedenstående gennegår jeg 10 spare fif til det traditionelle bryllup. Det er alt lige fra tøjet til maden der kan spares på, og endda på en sådan måde, at det ikke engang synes af et budget bryllup.

Tænk alternativt

1. BILLIG BRUDEKJOLE

Køb en preloved brudekjole. Man sagtens få en billig brudekjole der rammer præcis det man søger. Preloved brudekjoler koster i snit 60% af hvad du skal give for en ny brudekjole, og da brudekjoler let koster over 10.000kr er der mange penge at spare. Husk på, at en brugt brudekjole jo ofte kun har været brugt i 12 timer, så den er jo nærmest ikke brugt.

2. MAD TIL FESTEN

Spar penge på kuvertpriserne. Man behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten ef maden der skal serveres til festen. Hold f.eks. et moderne ’Alsiks’ bryllup. Et ’Alsisk’ bryllup er en ældre tradition fra den Sønderjydske Ø, Als og minder om et sammenskuds gilde. Det går i alt sin enkelhed ud på, at gæsterne selv betaler for en del af kuvert prisen i stedet for at medbringe en gave til brudeparret. Du slipper for at lave lange ønskelister med gaver som efterfølgende med møge og besvær skal byttes, da tante Olga ikke lige kunne finde ud at bruge din ønskeliste app og derfor har købt en fuldstændig ubrugelig genstand. Og onkel Knuds hjemmebyggede fuglehus til den have I ikke har, skal I nu ikke stille til storskrald med dårlig samvittighed. Lav evt. En fin tekst i indbydelsen, hvor I skriver noget a la; ”For os er det vigtigere at sige Ja’ til hinanden I nærvær af alle vore kære, end et overflod af gaver. Vores eneste ønske er derfor, at I vil give os den gave at være med til at fejre vores kærlighed”.

DIY dekorationer

3. BRYLLUPS DEKORATION.

Lav selv din bordpynt og pynt lokalet/restauranten. Man kan finde rigtig mange gode DIY vejledninger på sider som Pinterest og lignende, der både er for de kreative og dem med 10 tommelfingre. Køb f.eks. en masse fine små glasvaser i genbrug eller på loppemarked og kom fine blomster i rundt på bordene. Hvide duge kan også oftes fåes i genbrugsbutikker og er foruden at de er fine på bordene, er de også anvendelige til andre dekorationer som beklædning af bænke ved et have bryllup. Lav også selv de fineste pompomer af servietter, som du hænger op i loftet og prøv sammen at lave en fed photo boot med rekvisitter. En flot ’backdrop’ er også overkommelig selv at kaste sig ud i, eller en vielsesbue til et udendørs bryllup. Den laves let af en rosenbue fra byggemarkedet, en masse meter stof eller tyl og blomster/blade.

4. VIELSESRING.

Overvej om det virkelig er en massiv standard guldring med en lille sten du ønsker eller en stor diamant ring fra Ole Lynggaard? Man kan få virkelig smukke antikke ringe hos antikvariater, som er prydet med smykke ædelstene samt de mere klassiske alliance/prinsesse ringe til ofte en brøkdel af prisen for nye. Hold øje på køb og salg sider som DBA, mange smykke antikvarer har salgsannoncer der, som linker over på deres officielle hjemmeside.

5. FOTOGRAF.

At hyre en fotograf til at tage billeder en hel dag koster ofte mange tusind kroner. Og er man ikke så heldig at have en i sit netværk, er det en stor udskrivning. At booke en fotograf til én times photoshoot er derimod til at betale sig fra. Så hyr en fotograf til de traditionelle par billeder efter vielsen og få jeres gæster til at være festens fotografer. Opret jeres eget #hastag og stil skilte med det op rundt på bordene med en lille instruks til gæstene om at tage så mange billeder som muligt. Så har I helt sikkert en masse fine billeder af festen til albummet efterfølgende.

6. MAD/CATERING

Med mindre i selv er kokke eller lign. eller faster Gudrun har et suppekøkken, så er det noget I skal købe Jer til. Selv hvis I vælger ovennævnte ’Alsiske’ bryllup, er der stadig en mindre kuvertpris, bryllupslagkage, natmad osv. der skal sørges for og ikke mindst serveringen af det. Bagedysten har tændt op for rigtig mange amatør konditore, så undersøg om der ikke er en i dit netværk der kan stå for kagen. En del festlokationer tillader at man selv medbringer kagen. Vælger i forsamlingshus modellen, beboer hus eller egen bolig, findes der firmaer der lejer tjenere ud på time basis til 150kr/time overvej om ikke det var muligt til servering af selve middagen. Lad natmaden være simpel, noget som ikke kræver mere end et par veninder fra til festen lige kan anrette det. Det kunne f.eks. være forskellige tærter med lækkert brød (har du mod på det, kan du selv lave dem i forvejen og fryse dem ned), hotdog eller andet let.

7. LOKATION.

Har I mulighed for at booke et beboerhus eller har en egnet bolig er det klart de billigste muligheder. Derefter kommer forsamlingshuse og private festlokaler. Er det lidt for suppe, steg og hornmusik for Jeres smag, findes der mange søde små kroer og hoteller rundt i landet, som ikke koster spidsen af et jetfly. Men vær ude i god tid, der er rift om de lokationer.

8. TRANSPORT.

Syntes I ikke at I vil bruge en mindre formue på at leje en veteranbil med chauffør samt få bilen pyntet hos blomsterhandleren, så findes der mange fine og originale alternativer. Ladcykler, traktore, tamdem, motorcykel, knallert (det skal skal være en retro vespa eller puch maxi 😉) og sågår en trillebør. Det er kun fantasien der sætter grænser og det kan altså være mindst lige så romantisk at blive kørt fra kirken i en sæbekassevogn som en hestekaret. Drømmer du alligevel om hestens trav, så forhør dig på den lokale riddeskole eller de omkringliggende landmænd.

9. MAKE-UP, HÅR OG NEGLE.

Er du typen der elsker make-up, er du sikkert også typen der bruger en del tid på at sætte dig ind i produkterne og hvordan du skal fremhæve dine træk. Det er derfor ikke nødvendigt at bruge penge på en stylist. Har du aldrig set en mascarra før, er der sikkert en i din omgangskreds der elsker dulle-grej og som gerne vil hjælpe dig. Og mon ikke også du kender én eller to der kan betjene et krøllejern og nogle hårnåle. Er du ikke typen der får ordnet dine negle, kan du få lagt en shellack. Det er ikke kunstige negle, men blot flere lag af neglelak og gele ovenpå dine egne. Det koster ofte halvdelen af akryl og gelenegle, men holder lige så længe og ser godt ud selv på korte negle.

10. INVITAIONER & BORDKORT

Der findes en del online sider som Vista Print m.v. der er super brugervenlige og billige til at lave inviationer, bordkort, menuplan….. Siderne har ofte et hav af præfabrikerede designs man med få klik, kan få gjort personlige. Medmindre man havde tænkt sig at invitationen blot skulle være et hvidt printer parpir foldet midt over med en håndskreven invitation, kan det næsten ikke betale sig at lave inviationerne selv, hvis man tager materiale anskaffelserne i betragtning. Vil du helt undgå papir, kan du lave en elektronisk indbydelse og sende pr. mail. Har du gode it kundskaber kan du tilmed oprette Jeres egen bryllupshjemmeside med alt det info i syntes der er relevant for jeres gæster.